{"id":1358,"date":"2018-01-16T14:57:40","date_gmt":"2018-01-16T13:57:40","guid":{"rendered":"http:\/\/beta.pantaracingfuel.dk\/?page_id=1358"},"modified":"2025-01-22T23:44:58","modified_gmt":"2025-01-22T22:44:58","slug":"massefylde","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/pantaracingfuel.dk\/en\/massefylde\/","title":{"rendered":"DENSITY"},"content":{"rendered":"
<\/span><\/div>\n\t
\n\t\t\n\t\t
\n\t\t\t
\"\"<\/div>\n\t\t<\/figure>\n\t<\/div>\n
<\/span><\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>
<\/div>
<\/span><\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>

DENSITY<\/h1><\/div>
\n
\n\t<\/i>\n<\/div><\/div><\/div><\/div><\/div><\/div><\/div><\/div><\/div>
\n\t
\n\t\t
\n\t\t\t

Massefylde\/V\u00e6gtfylde:<\/u><\/strong><\/h3>\n

Massefylde beskrives som forholdet mellem et stofs masse og dets rumfang. Massefylden er t\u00e6theden af massen pr. rumfang.<\/p>\n

En liter vand har som eksempel st\u00f8rre t\u00e6thed end en liter luft og derfor st\u00f8rre massefylde.<\/p>\n

Massefylde omtales ogs\u00e5 som densitet eller masset\u00e6thed.<\/p>\n

V\u00e6gtfylde er det samme som massefylde, men en \u00e6ldre betegnelse, som dog stadig er almindelig i brug uden for fagkredse, og betegnelsen rumv\u00e6gt anvendes udelukkende som kornm\u00e5l.<\/p>\n

Massefylde betegnes med det gr\u00e6ske bogstav (Rho – ).<\/p>\n

Massefylde for v\u00e6sker og faste stoffer er afh\u00e6ngig af temperatur, idet de fleste stoffer udvider sig ved opvarmning og tr\u00e6kker sig sammen ved afk\u00f8ling, uden at massen \u00e6ndres.<\/p>\n

Er der tale om gasser (luftarter) er massefylden ogs\u00e5 trykafh\u00e6ngig, idet (ideale) gassers volumen er proportionalt med produktet af tryk og temperatur. N\u00e5r man angiver massefylden, b\u00f8r man derfor ogs\u00e5 altid angive ved hvilken temperatur, og for gassers vedkommende tillige ved hvilket tryk, massefylden er m\u00e5lt. Tidligere benyttede man et ar\u00e6ometer til at m\u00e5le massefylden.<\/p>\n

    \n
  • Rumfanget er volumen og angives i liter, kubikmeter eller andre enheder til m\u00e5ling af rumfang.<\/li>\n
  • Massen angives som gram, kilo eller andre enheder til at m\u00e5le v\u00e6gt.<\/li>\n
  • For at beregne massefylden benyttes en formel:<\/li>\n
  • Rumfang\/volumen betegnes som V (m3<\/sup>)<\/li>\n
  • Masse betegnes som m (kg)<\/li>\n
  • Massefylde betegnes som<\/li>\n<\/ul>\n

    For de fleste br\u00e6ndstoffer kan man bestemme massefylden ved at dividere br\u00e6ndstoffets densitet med massefylden af vand (1,0 kg\/cm3<\/sup>) der benyttes som standart for v\u00e6sker og faste stoffer. (Se eksempel).<\/em><\/p>\n

    Beregning af massefylde:<\/u><\/strong>\u00a0<\/em><\/h3>\n

    Panta RON 98 vejer 749 kg\/m\u1d9f og vand 1000 kg\/m\u1d9f – (749\/1000) – \u00a0alts\u00e5 har Panta RON 98 en massefylde p\u00e5 0,749 kg\/L<\/p>\n

    Tung & Let benzin:<\/u><\/strong><\/h3>\n

    Hvis en given benzin A har en lavere massefylde end benzin B, beskrives benzin A som v\u00e6rende lettere end benzin B. Som eksempel har Panta ONE en massefylde p\u00e5 hele 0.775 kg\/L og er derfor \u201dtungere\u201d end Panta RON 98 der, som eksemplet illustrer, har en massefylde p\u00e5 0,749 kg\/L.<\/p>\n

    Massefylden af benzin er vigtig af forskellige \u00e5rsager.<\/p>\n

      \n
    • Doseringen af br\u00e6ndstof.<\/li>\n
    • Benzinens massefylde er is\u00e6r vigtig for en karburatormotor.<\/li>\n<\/ul>\n

      En benzin som er \u201dtung\u201d vil naturligt have en h\u00f8jere massefylde, hvilket bevirker at sv\u00f8mmeren i en karburator vil sidde h\u00f8jere end ved brug af en \u201dlet\u201d benzin. Det betyder at en benzin med en h\u00f8j densitet fylder mere og derfor kr\u00e6ver mere plads end den lette benzin for at kunne opn\u00e5 den samme m\u00e6ngde i (m\u1d9f).<\/p>\n

      Jo h\u00f8jere en sv\u00f8mmer er placeret i karburatoren pga. af en benzins massefylde jo lavere vil m\u00e6ngden af benzin v\u00e6re i sv\u00f8mmerhuset. S\u00e5 v\u00e6r meget opm\u00e6rksom p\u00e5 niveauet af br\u00e6ndstof til r\u00e5dighed hvis du udskifter din nuv\u00e6rende benzin til en benzin med en anderledes massefylde.<\/p>\n

      I forbindelse med Racing Fuel er massefylden en indikator for benzinens sammens\u00e6tning med enkelte undtagelser.<\/p>\n

      For nogle Racing Fuels bevirker en lav massefylde en hurtig forbr\u00e6nding hvorimod en benzin med en h\u00f8j massefylde har en langsommere forbr\u00e6nding. \u00c5rsagen er at hovedparten af de \u201dlette\u201d kulbrinter der benyttes i fremstillingen af Racing Fuel br\u00e6nder hurtigere end de tungere kulbrinter.<\/p>\n

      Der kompenseres der dog for forbr\u00e6ndingshastigheden i Racing Fuel ved tils\u00e6tning af en r\u00e6kke oxygen forh\u00f8jende emner der medvirker til en kraftigere og hurtigere forbr\u00e6nding \u2013 (Nitrogen, Peroxider, Nitroxider, Aromater og i enkelte tilf\u00e6lde Olefiner)<\/p>\n

      T\u00e6nding:<\/u><\/strong><\/h3>\n

      Justering af motorens t\u00e6ndingstidspunkt er af stor betydning, da en hurtigere br\u00e6ndende benzin som udgangspunkt kr\u00e6ver mindre fort\u00e6nding end en variant med en langsommere forbr\u00e6nding.<\/p>\n

      N\u00e5r man skifter fra en benzinvariant til en anden, skal man v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5 doseringen af br\u00e6ndstof men i s\u00e6rlig h\u00f8j grad ogs\u00e5 v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5 justeringen af motorens t\u00e6ndingen. Der er dog ikke tale om store \u00e6ndringer if. timing, men \u00e6ndringerne er vigtige for at opn\u00e5 den korrekte tuning og samtidig en vedblivende effekt og holdbarhed.<\/p>\n

      Racing Fuel vs. Standerbenzin:<\/u><\/strong><\/h3>\n

      Hvis vi sammenligner en almindelig standerbenzin med Racing Fuel er gr\u00e6nsev\u00e6rdierne if. massefylde for standerbenzin typisk 0.720 \u2013 0.775 kg\/L. Dette store interval i massefylden kan have alvorlige konsekvenser for en tunet motor med stor ydeevne og belastning.<\/em><\/p>\n

      Ligeledes varierer ogs\u00e5 oktantallet og iltningsprocenten for almindelig benzin afh\u00e6ngig af, hvor og p\u00e5 hvilken \u00e5rstid benzinen handles.<\/p>\n

      Derfor vil man i en racermotor, der benytter standerbenzin, v\u00e6re n\u00f8dsaget til at justere doseringen af br\u00e6ndstof og t\u00e6nding relativt konservativt i et fors\u00f8g p\u00e5 at forhindre motorhavari. Alts\u00e5 er der tale om et kompromis mellem effekt og holdbarhed grundet de store udsving i massefylde, iltningsprocenten og oktantallet for en standerbenzin.<\/p>\n

      Som eksempel kan vi tage en situation hvor en racermotor tunes til den yderste gr\u00e6nse p\u00e5 en\u00b4 kvalitet standerbenzin, hvorefter der uundg\u00e5eligt benyttes en benzin af en anderledes kvalitet ved n\u00e6ste tankning pga. den meget svingende kvalitet der er p\u00e5 standerbenzin i Europa. Det medf\u00f8rer en markant risiko for at motoren kan v\u00e6re justeret ukorrekt med fatale f\u00f8lger som en stor risiko if. holdbarheden og performance.<\/p>\n

      Kvaliteten:<\/u><\/strong><\/h3>\n

      En h\u00f8jtydende og tunet motor b\u00f8r som udgangspunkt altid benytte Racing Fuel som br\u00e6ndstof, for at sikre en ensartethed i densitet og oktan, parti efter parti og dermed opn\u00e5 en konstant ydelse, forbedret k\u00f8ling, optimal power og l\u00e6ngere holdbarhed.<\/p>\n\n\t\t<\/div>\n\t<\/div>\n<\/div><\/div><\/div><\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

      MASSEFYLDE Massefylde\/V\u00e6gtfylde: Massefylde beskrives som forholdet mellem et stofs masse og dets rumfang. Massefylden er t\u00e6theden af massen pr. rumfang. En liter vand har som eksempel st\u00f8rre t\u00e6thed end en…<\/p>","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"template-microsite.php","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-1358","page","type-page","status-publish","hentry","description-off"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/pantaracingfuel.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1358","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/pantaracingfuel.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/pantaracingfuel.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/pantaracingfuel.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/pantaracingfuel.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1358"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/pantaracingfuel.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1358\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":28395,"href":"https:\/\/pantaracingfuel.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1358\/revisions\/28395"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/pantaracingfuel.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1358"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}