Massefylde/Vægtfylde:
Massefylde beskrives som forholdet mellem et stofs masse og dets rumfang. Massefylden er tætheden af massen pr. rumfang.
En liter vand har som eksempel større tæthed end en liter luft og derfor større massefylde.
Massefylde omtales også som densitet eller massetæthed.
Vægtfylde er det samme som massefylde, men en ældre betegnelse, som dog stadig er almindelig i brug uden for fagkredse, og betegnelsen rumvægt anvendes udelukkende som kornmål.
Massefylde betegnes med det græske bogstav (Rho – ).
Massefylde for væsker og faste stoffer er afhængig af temperatur, idet de fleste stoffer udvider sig ved opvarmning og trækker sig sammen ved afkøling, uden at massen ændres.
Er der tale om gasser (luftarter) er massefylden også trykafhængig, idet (ideale) gassers volumen er proportionalt med produktet af tryk og temperatur. Når man angiver massefylden, bør man derfor også altid angive ved hvilken temperatur, og for gassers vedkommende tillige ved hvilket tryk, massefylden er målt. Tidligere benyttede man et aræometer til at måle massefylden.
- Rumfanget er volumen og angives i liter, kubikmeter eller andre enheder til måling af rumfang.
- Massen angives som gram, kilo eller andre enheder til at måle vægt.
- For at beregne massefylden benyttes en formel:
- Rumfang/volumen betegnes som V (m3)
- Masse betegnes som m (kg)
- Massefylde betegnes som
For de fleste brændstoffer kan man bestemme massefylden ved at dividere brændstoffets densitet med massefylden af vand (1,0 kg/cm3) der benyttes som standart for væsker og faste stoffer. (Se eksempel).
Beregning af massefylde:
Panta RON 98 vejer 749 kg/mᶟ og vand 1000 kg/mᶟ – (749/1000) – altså har Panta RON 98 en massefylde på 0,749 kg/L
Tung & Let benzin:
Hvis en given benzin A har en lavere massefylde end benzin B, beskrives benzin A som værende lettere end benzin B. Som eksempel har Panta ONE en massefylde på hele 0.775 kg/L og er derfor ”tungere” end Panta RON 98 der, som eksemplet illustrer, har en massefylde på 0,749 kg/L.
Massefylden af benzin er vigtig af forskellige årsager.
- Doseringen af brændstof.
- Benzinens massefylde er især vigtig for en karburatormotor.
En benzin som er ”tung” vil naturligt have en højere massefylde, hvilket bevirker at svømmeren i en karburator vil sidde højere end ved brug af en ”let” benzin. Det betyder at en benzin med en høj densitet fylder mere og derfor kræver mere plads end den lette benzin for at kunne opnå den samme mængde i (mᶟ).
Jo højere en svømmer er placeret i karburatoren pga. af en benzins massefylde jo lavere vil mængden af benzin være i svømmerhuset. Så vær meget opmærksom på niveauet af brændstof til rådighed hvis du udskifter din nuværende benzin til en benzin med en anderledes massefylde.
I forbindelse med Racing Fuel er massefylden en indikator for benzinens sammensætning med enkelte undtagelser.
For nogle Racing Fuels bevirker en lav massefylde en hurtig forbrænding hvorimod en benzin med en høj massefylde har en langsommere forbrænding. Årsagen er at hovedparten af de ”lette” kulbrinter der benyttes i fremstillingen af Racing Fuel brænder hurtigere end de tungere kulbrinter.
Der kompenseres der dog for forbrændingshastigheden i Racing Fuel ved tilsætning af en række oxygen forhøjende emner der medvirker til en kraftigere og hurtigere forbrænding – (Nitrogen, Peroxider, Nitroxider, Aromater og i enkelte tilfælde Olefiner)
Tænding:
Justering af motorens tændingstidspunkt er af stor betydning, da en hurtigere brændende benzin som udgangspunkt kræver mindre fortænding end en variant med en langsommere forbrænding.
Når man skifter fra en benzinvariant til en anden, skal man være opmærksom på doseringen af brændstof men i særlig høj grad også være opmærksom på justeringen af motorens tændingen. Der er dog ikke tale om store ændringer if. timing, men ændringerne er vigtige for at opnå den korrekte tuning og samtidig en vedblivende effekt og holdbarhed.
Racing Fuel vs. Standerbenzin:
Hvis vi sammenligner en almindelig standerbenzin med Racing Fuel er grænseværdierne if. massefylde for standerbenzin typisk 0.720 – 0.775 kg/L. Dette store interval i massefylden kan have alvorlige konsekvenser for en tunet motor med stor ydeevne og belastning.
Ligeledes varierer også oktantallet og iltningsprocenten for almindelig benzin afhængig af, hvor og på hvilken årstid benzinen handles.
Derfor vil man i en racermotor, der benytter standerbenzin, være nødsaget til at justere doseringen af brændstof og tænding relativt konservativt i et forsøg på at forhindre motorhavari. Altså er der tale om et kompromis mellem effekt og holdbarhed grundet de store udsving i massefylde, iltningsprocenten og oktantallet for en standerbenzin.
Som eksempel kan vi tage en situation hvor en racermotor tunes til den yderste grænse på en´ kvalitet standerbenzin, hvorefter der uundgåeligt benyttes en benzin af en anderledes kvalitet ved næste tankning pga. den meget svingende kvalitet der er på standerbenzin i Europa. Det medfører en markant risiko for at motoren kan være justeret ukorrekt med fatale følger som en stor risiko if. holdbarheden og performance.
Kvaliteten:
Den højtydende og tuned motor bør altid benytte Racing Fuel som brændstof, for at sikre en ensartethed i densitet og oktan, parti efter parti og dermed opnå en konstant ydelse, mere køling, optimal power og længere holdbarhed.