E10/E85:
I mange typer af Racing Fuel tilsætter producenterne ethanol og/eller methanol i større eller mindre mængder. Specielt indenfor dragracing benyttes alkohol som methanol som brændstof. Andre alkoholer som f.eks. ethanol kan også anvendes rent, men benyttes oftest i en sammensætning kaldet E10 (10-15 % ethanol) eller E85 (65-85 % ethanol). Standerbenzin E10 kan handles i bl.a. Sverige og Tyskland, men her er det særligt vigtigt at være opmærksom på, at brændstoffet er baseret på en almindelig standerbenzin med en densitet (massefylde) som kan variere fra 0.720 og 0,775 kg/L. Denne variabel medfører en mindst, ligeså stor risiko for en tunet motor som en almindelig oktan 95 benzin der varierer i samme grad og bør derfor ikke anses som hensigtsmæssig at benytte på en tunet motor. (Se afsnit om massefylde).
Alkohol og Oktan:
Der er mange meninger om alkohol og om oktan vs. alkohol, men teknisk set er oktan for en alkohol ikke målbar.
Årsagen er, at den motortype man benytter til fastsættelse af oktantal jf. (ASTM) er en sugemotor. En sugemotor er begrænset af dens luft/brændstof forhold og kan derfor ikke håndtere de meget store forskelle i luft/brændstof forholdet der gør sig gældende for rene alkoholer som methanol og ethanol.
Det er dog muligt, i en hvis udstrækning, at angive oktan for alkoholholdige brændstoffer. Dette tal beskrives som ”Blending Octane Value” (BOV). Oktantallet for et blandings brændstof som f.eks. E85, sammenholdes med oktantallet for den blandings benzin, uden alkohol der er benyttet i blandingen. Her efter foretages en række beregninger som beskriver alkoholens påvirkning af benzinens oktantal. BOV kan ikke sidestilles med en normal oktanmåling.
Oktan – Europa vs. USA:
Oktan på en tankstander i USA bestemmes ved et gennemsnit af to (ASTM) specificerede oktantests. Research Octane Number (RON) og Motor Octane Number (MON). Gennemsnittet af disse to værdier beskrives via en formel – (R+N) /2 = Anti knock Index (AKI) – AKI beskriver en benzins evne til at modvirke tændingsbanken hvilket betyder, at jo lavere et oktantal (AKI) en benzin har, jo ringere er benzinens evne til at modvirke tændingsbanken.
Således er det oktantal som er angivet på en almindelig tankstation i USA, AKI tallet. Hvorimod det i Europa er benzinens RON tal som er angivet på en benzinstander.
AKI Standerbenzin vs. AKI Racing Fuel:
Forskellen mellem RON og MON målinger for blyfristanderbenzin ligger typisk omkring 8 – 10 % afhængig af produkt. Således vil AKI tallet for en almindelig standerbenzin med er RON tal på 95 have et beregnet MON tal på ca. 84-85 oktan.
Med denne information kan vi nu beregne AKI tallet for en 95 oktan standerbenzin sammenholdt med samme værdi for en FIA godkendt Racing Fuel.
Eks. Stander RON 95 – (95+84,5) / 2 = 89,75 AKI.
Eks. Panta NS RON 101,7 – (101,7+ 89.6) / 2 = AKI 95,65).
Konklusionen må derfor være, at almindelig standerbenzin har en markant ringere evne, end Racing Fuel til at beskytte mod tændings banken og dermed en øget risiko for motorhavari. Et resultat der straks bør fjerne al tvivl om, hvorfor Racing Fuel bør benyttes til en højt ydende motor.
Alkohol som oktanforhøjer:
Typisk vil ”Blending Octane Value” for methanol og ethanol overstige oktan. Men når en mindre mængde alkohol hæver oktantallet med nogle få oktanpoint, gøres det samtidig gældende, at tilsættes den dobbelte mængde resulterer det IKKE i en fordobling af den hævede oktan. Dette skyldes, at reglen om ”aftagende udbyttes lov”* her gøres gældende.
Det ser det ud som om, at alkohol har et højt oktantal når en mindre mængde tilsættes (som ved fastsættelse af BOV), men fakta er at det reelle oktantal i virkeligheden ikke er så højt.
Udfordringen er, at det ikke er teknisk muligt at bestemme et nøjagtigt oktantal for en alkohol, hvorfor man derfor er tvunget til at lave en ”antagelse” af oktantallet.
Ethanol er et udmærket eksempel, idet BOV for ethanol er angivet som værende ca. 112 oktan. Eksemplet indebærer, at der tilsættes en lille mængde ethanol i en given mængde benzin, hvorefter en række beregninger indikerer at oktantallet bør stige jf. ethanols oktantal på 112 oktan. Dette er dog ikke tilfældet, men virker blot på denne måde når en lille mængde alkohol tilsættes i en større mængde benzin.
Det bedste skøn som er foretaget if. det faktiske oktantal gældende for ren ethanol angiver oktantallet som værende ca. 100. Tallet 100 bør anses som en konservativ værdi, men det er en værdi som benzinmarkedet befinder sig komfortable med.
Støder man som forbruger på beregninger hvor ethanol er angivet til værende 112 oktan er der grund til at udvise skepsis, idet oktantallet kan være ukorrekt angivet iht. BOV.
De fleste typer almindelig benzin fra en tankstation er tilsat ethanol for at forhøje oktantallet (typisk 0,0-5,0% ethanol) – og som beskrevet tidligere i afsnittet kan alkohol i en mindre mængde medvirke til en umiddelbar forhøjelse af oktantallet i en benzin.
Oktanbooster:
I forbindelse med alkohol bør brugen af ”oktanbooster” også nævnes. Desværre er de fleste typer af ”oktanbooster” på markedet bestående overvejende af ethanol, hvilket betyder at de kun i meget lille udstrækning vil have en effekt ved tilsætning i en benzin i hvilken der allerede fra producentens side kan være tilsat op til 5 % ethanol.
Vær derfor varsom med denne type af produkter idet de angiveligt ikke opfylder, hverken forventninger eller behov.
MTBE & ETBE:
Tidligere i afsnittet omtales oktantal i Europa og konventionel benzin og i den forbindelse bør det nævnes at man, i Europa, tidligere benyttede et additiv i benzinen kaldet MTBE (Methyl-tert-butylether). Produktet er en oktanforhøjer som blev tilsat benzin efter brugen af blyholdig benzin blev udfaset. MTBE frarådes i dag i stort set hele verden pga. dets grundvands forurenende ulemper. Dog har visse produkter indeholdende MTBE kunnet handles i bl.a. Tyskland frem til juli 2015, men også Tyskland er nu, ligesom resten af EU blevet opfordret til at begrænse brugen MTBE i benzinen. Dette har medført de tyske benzinvarianter der tidligere har indeholdt store mængder MTBE kan risikere at blive af en noget ringere kvalitet end tidligere.
MTBE erstattes i enkelte tilfælde med ETBE (Ethyl-tert-butylether), et additiv der har de samme egenskaber som MTBE. ETBE er dog markant dyrere at producere.
Med brugen af ETBE som en fuld erstatning for MTBE vil en almindelig standerbenzin blive uforholdsmæssig dyr og derfor vælger en lang række af olieselskaberne at benytte ren ethanol som additiv for at hæve oktantallet.
Beklageligvis har ethanol den ulempe at det optager vand (H₂O) fra sine omgivelser og dermed ”forgifter” benzinen – (Dvs. Benzinens optagelse af vand fra dets omgivelser uge for uge sænker benzinens oprindelige oktantal). Denne ”forgiftning” begynder allerede når benzinen pumpes fra en tankvogn til jordtankene på en benzinstation.
”Aftagende udbyttes lov”. Teknisk-økonomisk lovmæssighed, der siger, at hvis der i produktionen af en vare indsættes flere enheder af ét produkt, (i dette tilfælde ethanol), mens mængden af de øvrige produkter forbliver uændret, vil grænseproduktet efterhånden aftage. Grænseproduktet er her den forøgelse af oktan, man får ved at tilsætte en given mængde af alkohol (ethanol).